Om FutureSoft

Det hele startede i 1986 med en konsulent og programmeringsopgave – at udvikle et netværksbaseret spil (“FoodMan”) til den Danske folkeskole med formålet at lære eleverne om ernæring og ernærings indvirkning på kroppen og ens velbefindende. Spillet blev i første omgang udviklet til Piccoline (fra regnecentralen) og var fra starten en netværksudgave hvor læreren kunne følge med i hver enkelt elevs fremskridt, og justere sværhedsgraden i spillet løbende. Spillet var selv-justerende, både i sværhedsgrad og i problemer børnene blev stillet overfor, i takt med at den enkelte blev bedre, og således at alle spillere kunne blive præsenteret for emner indenfor et tema som læreren bestemte.

Opgaven var ikke bare spil-programmering og netværkskommunikation, men også koordinering af sværhedsgrader og målsøgende elementer i spillet, således at klassen som helhed gennemførte indenfor den samme tid. Der var koordinering af de virtuelle maskiner (4 stk per Piccoline) samt driver-udvikling til hardware.

Med indskudte opgaver blev det så udvikling af “solen.dk” – Et system med ganske mange komponenter: Hent af meterologiske data flere gange dagligt; opbygning af statisk baseret simuleringsmodel og forecast af UV-indstråling baseret på vejr-forudsigelser globen rundt; generering af UV-varsler og vejledninger baseret på abbonenters hudtype og lokalitet; udsendelse af varsler via email og SMS, samt kommunikation via mobilnet til skilte placeret på udvalgte lokaliteter landet over; opbygning og drift af dynamisk website; abonnents-styring og database. Systemer distribueret ud over landet og drevet fra 2 datacentre.

Der var en lille opgave med at udvikle algoritmer til at transformere analoge net (f.eks. et elektronisk layout) til liniære sekvenser af steps der kunne simulere elektronikken med et endeligt antal steps. I sammenhæng dermed udvikling af modeller for grafisk optimering af afbildning af forløbet (pseudo-3D afbildning) der foregik på Main-frames.

Så blev der en tur forbi “6 Om Dagen” med opbygning af web-site målrettet professionelt køkkenpersonale og uddannelse; kursus og test moduler, drevet som fjernundervisning og erfarings-udvekslingsplatform.

Det var også en stor fornøjelse at konceptudvikle og lave gts-net: En søge og emne-service på tværs af alle de godkendte service-instutiutter i Danmark. Et initiativ støttet af ErhvervsfremmeStyrelsen og senere videreført af InstitutRådet.

Vejen gik også forbi udvikling af firewall – på et tidspunkt hvor den funktionalitet endnu ikke havde fået sit navn. Problemet var her at få en effektiv metode til at få netværks-stakkene til at samarbejde og en analyse af hvor man mest hensigtsmæssigt lagde services. For en tekniker: hvordan isolerer man mest effektivt uden at påvirke performance unødigt. Systemet blev idriftssat indenfor forkningsverdenen og gav anledning til mange interessante diskussioner (på det tidspunkt var konsensus at “bastion-hosts” var den rigtige vej at gå).

Som en direkte forlængelse blev DNS det næste emne. Nettet voksede på det tidspunkt eksplosivt, og de første primitive browsere var dukket op (bl.a. “Gopher” og “Cello”, for de der var på nettet allerede da). “Desværre” kunne man ikke blive ved med at lære og huske IP-adresser, så DNS var et både naturligt og revolutionerende skridt hen imod at gøre nettet tilgængeligt. Projekterne var på det tidspunkt centreret i at finde effektive modeller for hvordan “navne” kunne defineres på nettet, og især hvordan det kunne defineres og programmeres effektivt. I den periode var FutureSoft registrator på den danske del af Internettet. Som en kuriøsitet kan nævnes at vi længe antog at teleselskaberne ville bibeholde deres SMS-gateways som en gratis tjeneste på Internettet, og mange løsninger blev udviklet til at binde Internet-tjenester sammen med mobil-tjenester via, f.eks,, SMS. Det æventyr fik en brat ende da SMS mængden eksploderede.

En spændende parallel opgave var deltagelse i opbygningen af det danske forskningsnet som del af den tekniske reference-gruppe, samt nogle andre afgrænsede leveringer til forskningsministeriet, samt deltagelse i sikkerheds-paneler.

Et af de fænomener der stak sit grimme hoved frem i de år var “crackere” der søgte fra telefonlinjerne over på Internettet. Det var fra starten en yderst broget skare, men de fleste både teknisk kapable, og især med forrygende evne til at tænke ud af boksen og gøre lige netop alt det “vi” ikke havde forventet. En spændende tid med masser af naivitet og dumheder fra begge sider. Også en tid hvor mange valg blev truffet, teknologisk set, som stadig den dag idag forfølger os som fortidens undladelser/synder/spøgelser og alt ialt gør mangt og meget til problemer.

Siden da er mange andre aktører kommet til på nettet. Specielt er der militær, politiske aktivister, kriminelle som adskiller sig i både motiver og midler og mål. Desværre også aktører med formidabel kapacitet og evner. Og så er der nogle restgrupper af “romantikere” (i nogen grad de oprindelige “crackere”, og senere tilløbere – idealister) samt “script-kiddies” (for at nævne et par af de mest fremtrædende grupperinger). For den almindelige borger og virksomhed er det især de kriminelle og aktivisterne der er bekymrende. Begge har målet at ramme “dig” direkte og økonomisk, og midlerne til at gøre det effektivt, ofte godt hjulpet af andre aktører der villigt agerer “nyttige idioter”. De øvrige aktører (militær IKKE indregnet – dét er en helt anden historie) kan også lave ganske megen ravage, men har sjældent midler til at være helt på den teknologiske forkant.

Med firewall og DNS (koblet med sikkerhed) kom email som en naturlig forlængelse. Det blev arbejdet med at detektere og karakterisere spam, dernæst udvikle metoder og systemer til at eliminere spam der så kom til at fylde. Det blev til en hel del opgaver, de fleste af fortrolig karaktér, men et par enkelte kan nævnes: deltagelse i ASRG vedr. SMTP, og opbygning af anti-spam & anti-fraud & email-backbone for udvalgte kunder.

Alle de nævnte opgaver og systemer har nogle fælles træk:

  • Kommunikationen foregår asynkront – så det at etablere en koherent status imellem alle de indgående systemer bliver tilsvarende kompleks.
  • Særdeles meget af kommunikationen foregår mellem systemer der ikke har samme fortolkning af de indgående protokoller – protokollerne levner rum for anseelige fortolkninger, og dermed tvivl om data er leveret og forstået korrekt.
  • Asynkronisiteten er ekstrem: fra data sendes til data er modtaget eller afvist kan gå op til flere dage, og det enkelte system kan vælge at tillægge yderligere lang tid før end data konsolideres og demonstreres udadtil.
  • Der er ikke nogen veldefineret “handshake” mellem systemer/services, og dermed heller ikke nogen veldefineret mulighed for sporing tilbage – hvilket yderligere forstærkes af at hver besked kan gå sin egen unikke vej fra sender til modtager.
  • Sidst, men ikke mindst, var data-formaterne sjældent direkte kompatible og ensartede schema ikke muligt. Noget der i sig selv er et særdeles spændende problem.

I de senere år er kryptografi kommet med som en naturlig del – et af midlerne til at lappe på de mange problemer ovenfor beskrevet. Men også et emne med sine egne specifikke problemstillinger og udfordringer. Desværre opgaver der ikke kan beskrives her af fortroligheds-hensyn.

Et andet sæt af fællestræk har været at opgaverne typisk dækkede helt fra konceptudvikling, over udvikling og implementering, og som oftest også bød på grafiske opgaver. Eksempler herpå er vist her.

Sammenfattet:

Mere end 33 års anerkendt erfaring i udvikling, programmering og rådgivning indenfor IT-sikkerhed og sammenknytning af systemer på applikationsniveau.

Fokus er især på sikker asynkron dataformidling mellem systemer, netværk og applikationer, og udvikling af de tilhørende grænseflader:

  • Udvikling af protokoller og autonome applikationer (agenter)
  • Udvikling og test af generelle applikationer
  • Data-beskrivelse og -arkitektur
  • Analyse og udvikling af management værktøjer

Til at støtte dette fokus område – specielt m.h.b. på management – samarbejdes med leverendører af komponenter (både hardware og software) samt producenter af grafik og lyd.

Der arbejdes på flg. platforme:

  • Windows
  • AIX
  • Linux
  • MPE

Som fysisk transportlag arbejdes fortrinsvis med:

  • TCP/IP
  • mobilnet

Og transporten sker fortrinsvis ved brug af:

  • SMTP
  • SFTP
  • SIP
  • SMS
  • Proprietære protokoller

Som konsulent er forcen med vægt på omfattende ekspertice indenfor:

  • Asynkron kommunikation og data-konsolidering
  • DNS
  • SMTP
  • Protokol analyse
  • Applikationssikkerhed og analyse

Permanent link til denne artikel: https://www.futuresoft.dk/om-futuresoft/

Grafiske eksempler

Et lille udpluk af nogle af de grafiske opgaver løst.